19. jan. 2013
Af af Mia Qvist Scheelsbeck, Aller Media

X Factor: Sådan er det gået for Thomas, Annelouise og Ida

"X Factor"-vinder sæson 3, 2010 - Thomas Ring.
"X Factor"-vinder sæson 3, 2010 - Thomas Ring.
Foto: AOP
Læs om, hvordan det er gået med musikken for tre tidligere ”X Factor”-deltagere.

Rigtig mange danskere sidder hver fredag klar foran fjernsynet, når "X Factor" uge efter uge forarger og imponerer både dommere og seere.

Men hvad sker der med de deltagere, der går hele vejen gennem programmet og kommer i top tre, når det hele er slut?

FEMINA har talt med tre tidligere "X Factor"-deltagere for at se, hvordan det er gået dem efter kameraerne slukkede, og danskerne mistede interessen for dem.

Thomas Ring, 32 år, vinder af "X Factor", sæson 3, 2010

Han udgav albummet 'Wrong Side Of The Daylight' i 2011 og er til foråret aktuel med sit andet album. Han arbejder på deltid som folkeskolelærer.

Da han stillede op i "X Factor" havde han arbejdet med sin egen musik i seks år og var endda ved at forhandle om en kontrakt med et pladeselskab. "X Factor" gav ham selvtillid, og han er ikke længere nervøs for at stå på en scene. Det gav ham skubbet til i endnu højere grad at leve af musik.

- Jeg er den første "X Factor"-vinder, som pladeselskabet har skrevet kontrakt med om også at udgive album nummer to. Uden "X Factor" havde jeg nok stadig lavet musik, men jeg havde helt sikkert ikke været så langt og ikke haft den selvtillid. Lige nu føler jeg, at jeg befinder mig et rigtig godt sted. Jeg tænker ikke på mig selv som en stjerne, men som en dygtig sanger og sangskriver. Jeg kan leve af det, men arbejder stadig som lærer to gange om ugen. Det gør jeg udelukkende, fordi jeg ikke kan lade være. Mine elever giver mig utrolig meget, og det er en god modvægt til musikken, hvor alt handler om mig, mig, mig, forklarer han til FEMINA.

Annelouise Sørensen, 33 år, nr. to i sæson 4, 2011

Hun arbejder stadig som tekstforfatter og oversætter i sin egen virksomhed, og til foråret er hun aktuel med sit første album 'Kø på Himalaya'. Hun har selv skrevet både musik og tekster, og hun tror ikke på, hun havde kastet sig ud i det projekt uden "X Factor".

- Som deltager bliver du tilbudt en vild uddannelse, lærer en masse om dig selv og dine evner som sanger. Noget af det vigtigste, jeg har fået ud af at medvirke, er, at jeg har fået langt større tillid til mit eget talent. "X Factor" gør dig dog ikke til stjerne, selv om det er det, tilrettelæggerne gerne vil have dig til at tro på.

Det er jo et underholdningsprogram, og for at skabe underholdning vil de gerne have deltagerne til at sige: "Det her er det største, der er sket i mit liv". I virkeligheden er det først det, der sker bagefter, der har potentiale til at blive det største. I det øjeblik kameraerne slukkes, må du arbejde lige så hårdt som alle andre, der prøver at etablere sig, siger Annelouise til FEMINA.

Ida Østergaard Madsen, 18 år, vinder af "X Factor", sæson 5, 2012

I dag er flyttet fra Jylland til København, hvor hun lige nu arbejder på det album, der udkommer til foråret/sommeren. Hun har taget orlov fra skolen og er faktisk ikke bange for at floppe. For så længe hun selv stadig er glad for processen, vil hun ikke fortryde noget.

- At medvirke i "X Factor" har givet mig et kæmpestort netværk i musikbranchen og en rigtig god pladekontrakt. Jeg er flyttet til København og har fået en lejlighed med hjemmestudie, så jeg har mulighed for at arbejde på materialet til min plade hver dag. Når jeg tænker tilbage, synes jeg, jeg mentalt har

gennemgået en stor udvikling, siden programmet startede. Jeg er blevet meget mere målrettet og har også lært meget af at arbejde sammen med så mange forskellige mennesker, forklarer Ida.

LÆS OGSÅ: Livet som kendt er ikke altid lutter glamour. Se galleriet med chokerende billeder af kendte, der sulter sig på femina.dk

LÆS OGSÅ: "X Factor"-dommer Ida Corr har kun haft ét job i sit liv. Læs hvordan det kan lade sig gøre, på Femina.dk

LÆS OGSÅ: "X Factor"-dommer Ida Corr har en yngre fodboldkæreste. Læs hvordan hun mødte ham, på Femina.dk

Læs mere om: