Lørdag, 27. marts 2010 - af af Helle Skram de Fries

X Factor-Thomas lover kæresten romantisk badetur

Tid til kærlighed - Thomas og Trine skal forkæle hinanden når X Factor-finalen er overstået.
Tid til kærlighed - Thomas og Trine skal forkæle hinanden når X Factor-finalen er overstået.
Foto: Birger Storm
Vinder Thomas, står den på romantisk forkælelse i badekaret derhjemme.

Med BILLED-BLADET som vidne kom 30-årige Thomas til at love kæresten, 27-årige Trine Jarner Brevadt, at lægge rosenblade på gulvet, sætte fyrfadslys på kanten og servere champagne, mens han og hun tager en romantisk tur i parrets nye badekar.

- Thomas har altid drømt om et badekar, og nu hvor vores lejlighed er færdig sat i stand, har vi fået badekar. Det er godt til at slappe af i og få løsnet stemmen op, fortæller Trine.

BILLED-BLADETs forslag om, at et badekar kan bruges til mere romantiske gøremål, er Thomas straks med på.

- Ja, skat det kan du gøre for mig, foreslår han kæresten.
- Det gør jeg, hvis du vinder, og ellers skal du gøre det for mig, griner Trine.

Parret mødtes oprindeligt i gymnasiet.
- Men der var der ikke nogen kærlighedskemi. Senere mødtes vi til et housewarming, hvor vi kyssede, og så blev vi kærester, husker Trine.

Hun håber, Thomas vinder i aften, men er sikker på, at han, uanset hvad, har fået et skub til at få en musikkarriere.

- Og senere skal vi have børn. Thomas bliver en skøn far.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden