19. sep. 2008
Af af Signe Ravn

X Factors dommertrio klar

I sidste øjeblik har Lina, Remee og Blachman sagt ja til dommer-tjansen i den nye omgang X Factor.
I sidste øjeblik har Lina, Remee og Blachman sagt ja til dommer-tjansen i den nye omgang X Factor.
Foto: James Thisted
Der bliver ingen overraskelser bag pulten, når X Factor vender tilbage. I dag afslørede Remee og Blachman, at de også er klar igen.

Allerede i går afslørede Lina Rafn, at hun er klar til at tage endnu en tørn som dommer i X Factor. Hun kunne dog ikke sige, om Remee og Blachman også stillede op igen. Men det gør de! Det afslørede DR på et pressemøde i dag.

Blachman udtaler ellers i dagens Ekstra Bladet: "Nej, jeg kommer ikke. Beslutningen har været nødvendig af personlige årsager, som jeg ikke ønsker at uddybe." Men det var tilsyneladende bare en afledningsmanøvre, der skulle sikre, at overraskelsen var intakt til pressemødet.

Interesserede kan allerede nu melde sig til optagelsesprøve - audition - på DR's hjemmeside. Auditions foregår i ugerne 45 og 46.


Læs mere om: