
De glæder sig helt vildt: Lue Støvelbæk og kæresten har planerne klar

Skuespilleren Lue Støvelbæk og hans kæreste Josephine, der er kok, vakte berettiget opsigt på den røde løber foran Det Kongelige Teaters Gamle Scene, da de gjorde deres entré til en stor aften med repremiere på “Indenfor Murene”.
Lue Støvelbæk fortæller, at han nyder arbejdslivet på Odense Teater, hvor han kan opleves i en bærende rolle i “Annas Sang”, der har premiere den 28. februar.
- Lige nu går det rigtig godt, siger Lue Støvelbæk, der sammen med kollegerne er i gang med arbejdet op til februarpremieren på Odense Teater.
-Det er virkelig et fedt manus, og jeg glæder mig vildt meget, siger Støvelbæk.

Lue og Josephine nød en aften i byen
Også hans kæreste Josephine har noget spændende at se frem til.
- Jeg skal til at være ude hos Espehus Kro i Rødovre, som byder på dejlig kromad, men også nynordisk, og det glæder jeg mig til, lyder det fra Josephine.

Midt i travlheden nød Lue og Josephine helt tydeligt at slappe af sammen og være i teatret for at se den anmelderroste “Indenfor Murene”.



