30. jun. 2025
Af Caroline Andersen

Dejlig overraskelse! Disse kendte dansere vender tilbage i Vild med dans for sidste gang

May Lifschitz dansede med Mads Vad i "Vild med dans", men nu dansetræner hun altså med Thomas Evers Poulsen. 
May Lifschitz dansede med Mads Vad i "Vild med dans", men nu dansetræner hun altså med Thomas Evers Poulsen.
Foto: Jesper Sunesen
Der er et hav af gamle kendinge, der vender tilbage for sidste gang i "Vild med dans".

Mandag morgen kom nyheden om, at "Vild med dans" stopper efter 20 år og 22 sæsoner.

Se vores abonnement på BILLED-BLADET

Det betyder, at den kommende sæson af "Vild med dans" bliver den sidste af sin slags.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Det er derfor sidste gang, at ti nye dansepar kan træde ud på dansegulvet, når fredagens dansefest bliver skudt i gang fredag 26. september klokken 20.00 på TV 2.

De professionelle dansere er dog allerede blevet valgt ud.

Det bliver nemlig Asta Björk Ivarsdottir, Camilla Dalsgaard, Jenna Bagge, Karina Frimodt, Mille Funk, Damian Czarnecki, Eugen Miu, Michael Olesen, Morten Kjeldgaard og Thomas Evers Poulsen, der er årets professionelle dansere.

Seks af dem deltog i dansefesten sidste år, mens Jenna Bagge, Karina Frimodt, Michael Olesen og Morten Kjeldgaard er gamle kendinge, der vender tilbage på dansegulvet.

Mere om: