26. okt. 2023
Af Caroline Andersen

Deltagerne i Nybyggerne tog fusen på dommerne

Nybyggerne.
Nybyggerne.
Foto: Thomas Sinkbæk / TV2
De fire par i "Nybyggerne" fik i den grad smilet frem hos de to dommere og tv-værten Christian Degn.

Selv om de fire par i "Nybyggerne" dyster mod hinanden uge efter uge, så er der stadig plads til store smil og grin hos parrene.

Det kom til udtryk i deltagernes påklædning, da de skulle have deres bedømmelser af dommerne Mette Helena og Önder.

Deltagerne havde nemlig taget t-shirts på, hvor hinandens ansigter var på. Det havde de gjort for at lave lidt skæg med dommerne og Christian Degn.

– Hvad sker der for jeres t-shirt?, udbryder Christian Degn med et stort grin, da han ser parrene iført deres søde t-shirts.

– Det er godt naboskab, og de sidder lige ved hjertet, konstaterer Mads, der peger på sin t-shirt, hvor der er et billede af Isabella og Naphtali.

Du kan se "Nybyggerne" hver torsdag kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: