7. feb. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Den sidste breddegrad: Theis åbner op om sin og kærestens store sorg

Theis Midé Erichsen
Theis Midé Erichsen
Foto: Hanne Juul
Theis Midé Erichsen var i fuld gang med at træne op til at skulle til Nordpolen, da han tog en beslutning om at blive hjemme, fordi kæresten var gravid. I "Den sidste breddegrad" fortæller han åbent og ærligt om, at de tidligere har mistet en søn, der blev født for tidligt.

Mandag aften var der premiere på ”Den sidste breddegrad”, hvor man kan følge brødrene Emil, Theis og Alfred og vennen Christian, som planlægger en tur til Nordpolen.

Det kræver mange måneders træning at blive klar til det krævende eventyr, og undervejs må den mellemste bror, Theis Midé Erichsen, meddele, at han alligevel ikke kan fuldføre projektet.

Årsagen er, at kæresten Ida er gravid, og terminsdatoen er meget kort efter, at de efter planen skulle vende hjem fra Nordpolen.

I afsnit to af ”Den sidste breddegrad”, som kan streames på TV 2 Play, fortæller Theis meget åbent og ærligt om, at det har været svært for parret at blive forældre, og derfor tør han ikke risikere, at han ikke er hjemme, når datteren kommer til verden.

Theis Midé Erichsen fortæller om sin og kæresten store sorg i "Den store breddegrad". 
Theis Midé Erichsen fortæller om sin og kæresten store sorg i "Den store breddegrad".
Foto: Bermuda/TV 2

Det fortæller han, da de alle fire sidder en aften rundt om bålet. De har hver især medbragt en betydningsfuld ting, og Theis viser den ring, han gav til kæresten Ida, da hun for nu tre år siden første parrets søn, Nis.

Den store perle repræsenterer Nis, og ved siden af er der en lille diamant.

- Det er en lille diamant, som er for den søn, mig og Ida fik, som ikke klarede den hele vejen, fordi han blev født lidt for tidligt. Det var en fin, lille dreng, der var helt rigtig og helt rigtigt skabt, men det var en lillebitte smule for tidligt til, at han skulle overleve, fortæller Theis meget åbent og ærligt i programmet.

Efterfølgende lykkedes det Ida at blive gravid igen, og set i lyset af den sorg, som parret én gang havde været igennem, var det vigtigt for Theis at være hjemme i Danmark under graviditeten.

Hans rejsekammerater havde stor forståelse for, at han derfor traf en beslutning om ikke at rejse med til Nordpolen.

Theis’ og Idas datter, Rita, kom til verden i sommeren 2022.

Man kan se afsnit to af ”Den sidste breddegrad” på TV 2 mandag 13. januar.

Theis med kæresten Ida, som han har børneen Nis og Rita med. 
Theis med kæresten Ida, som han har børneen Nis og Rita med.
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: