7. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Denne kendte kvindelige artist skal optræde i X Factor i aften

Dommerne i "X Factor". 
Dommerne i "X Factor".
Foto: Hanne Juul
Det er en helt særlig gæst, der skal optræde i "X Factor" i aften, hvor programmet hylder kvindernes internationale kampdag.

Aftenens gæsteoptræden har for få måneder siden vundet Kronprinsparrets priser – og i aften skal hun optræde på "X Factor"-scenen.

Det er nemlig Emma Sehested Høeg, der er aftenens gæsteoptræden i "X Factor" – og hendes optræden falder sammen med en helt særlig dag, der står Emma Sehested Høegs hjerte nært.

– Jeg kan ærligt talt ikke forestille mig en smukkere dag at skulle optræde på en X Factor-scene end på kvindernes internationale kampdag. At få lov at stå på scenen mens hele Danmark kigger med og at skulle synge en sang der handler om at man skal turde være sig selv, med alt hvad man er, og alt det man forsøger at være, på netop denne dag, det hænger enormt godt sammen, fortæller sangerinden.

Nummer 4: "Killjoy"-stjernen Emma Sehested Høeg havde valgt en vovet, men klædelig gennemsigtig kjole.
Nummer 4: "Killjoy"-stjernen Emma Sehested Høeg havde valgt en vovet, men klædelig gennemsigtig kjole.
Foto: Lars H. Laursen

Emma Sehested Høeg har en helt særlig mission med sin optræden på den store scene, som hun håber, at alle seerne hjemme i stuerne kan mærke.

– Jeg har et inderligt ønske om at vi en dag kan være sammen om at være forskellige og stå sammen om at støtte hinanden i at være præcis dem vi er. Sådan tror jeg at det hele langsomt kan blive en lille smule lysere. Jeg glæder mig helt enormt!, afslutter Emma Sehested Høeg, der vandt Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris tilbage i november.

Læs mere om: