Denne sangerinde skal synge til Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns vielse
Søndag eftermiddag skal Frederik Haun og Morten Kjeldgaard give deres endelige "ja" til hinanden. Men vielsen kommer også til at have et indslag, der måske sætter gang i tårekanalerne hos de fleste.
Brudeparret har nemlig hyret sangerinden Trine Therkelsen, der rejser rundt i det danske land og synger til fester og gæster. Til Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns store dag har brudeparret valgt, at Trine skal synge en helt særlig sang, der har stor betydning for dem.
Trine Therkelsen skal nemlig synge "Feels like home" af Chantal Kreviazuk, der blandt andet er kendt fra den populære kærlighedskomedie "How to loose a guy in 10 days".
Trine Therkelsen har allerede lavet en lille forsmag på den smukke sang på sin Instagram, hvor nysgerrige sjæle kan høre en lille bid af den romantiske sang.
Morten Kjeldgaard har allerede delt Trines smukke video på sin Instagram, hvor han opfordrer sine bryllupsgæster til at tage lommetørklæder med.