Dennis Knudsen: Her er kvinden der skal føde mit barn
50-årige Dennis Knudsen har i flere år brændende ønsket sig et barn ved hjælp af en rugemor – og Se og Hør sætter nu navn på hende. Der er tale om 31-årige Karina Christiansen, som er tidligere deltager i ”Paradise Hotel”, bor i Brøndbyøster og i forvejen er mor til sønnen Sean.
- Dennis er meget sød og kærlig, og så er han mørkhåret. Jeg er sikker på, at han bliver en god far for vores barns, siger hun til Se og Hør.
Dennis Knudsen bekræfter, at det er meningen, at Karina skal føde hans barn.
- Ja, Karina og jeg har været i gang med fertilitetsbehandling i halvandet år, siger han til BILLED-BLADET.
Fertilitetsbehandlingen sker på en klinik i Hellerup, og Dennis og Karina håber på snarlig gevinst. Fordi Karina producerer for meget insulin, har hun vanskeligt ved at blive gravid.