25. apr. 2024
Af Caroline Andersen

Dennis Knudsen i nyt look: Jeg skal have lavet et ansigtsløft

Dennis Knudsen
Dennis Knudsen
Foto: Kaspar Wenstrup
Dennis Knudsen kommer til at få et helt nyt look til foråret, hvor kendisfrisøren skal have foretaget et ansigtsløft, der får ham til se yngre ud.

Dennis Knudsen laver hver dag vilde forvandlinger på sine kunder, der kommer forbi kendisfrisørens frisørsalon.

De fleste kunder kommer ud af salonen med et nyt, frisk look, der får dem til at stråle endnu mere end før.

Men nu er det Dennis Knudsens tur til at få en vild makeover. Han skal nemlig have foretaget et ansigtsløft, der skal få ham til at se yngre ud.

Det fortæller kendisfrisøren til HER&NU, da de møder ham til Danish Beauty Awards i Tivoli Hotel & Congres Center.

– Jeg skal have den største ansigtsløftning, man overhovedet kan få. Det skal jeg have lavet her i foråret. Jeg er meget spændt på, hvordan jeg kommer til at se ud. Jeg håber, jeg bliver så ung at se på, at folk tror, jeg har en voksen søn, fortæller han til HER&NU, hvor han afslører, at han skal have foretaget operationen, da han skal have repareret de skader, som han har fået, da han fik foretaget et løft af øjenbrynene, som desværre gik galt.

– Det koster 150.000 kroner. Man får lavet rigtig meget på en gang. Det er en stor ting at komme under kniven. Det er også en høj pris at betale, men jeg håber, det jeg er ked af – ting, der hænger – bliver ordnet. Jeg håber det går godt, fortæller han til HER&NU.

Læs mere om: