Dennis Knudsen jubler: Nu er lillebror SÅ tæt på at komme til verden.
Kvinden i USA, der bærer den 57-årige Dennis Knudsens søn nummer to, fortæller, at maven nu er kæmpestor.
Noah, som den nye lille søn skal hedde, er planlagt til at bliver født ved kejsersnit 2. juni.
- Lucas og jeg rejser til USA den 27. maj eller 28. maj for at hente lillebror.
- Jeg har en premiere, jeg skal til, men så tager vi afsted, lyder det fra en spændt Dennis Knudsen.
Ved hvad en flyver er
Lucas, der fylder to år den 17. juni, har tidligere prøvet at flyve.
Første gang da han var bare otte dage gammel og fløj med sin far hjem fra USA.
- Og så har han været med i Spanien, hvor jeg har været på arbejdsopgave, men det kan hjan ikke huske.
- Lucas forstår selvfølgelig ikke helt, at vi skal til USA – eller, hvad en lillebror er. Men han ved hvad en flyver er og peger op i himlen.
- Og har siger ”baby kommer”.
Så tæt på
”Babyen” er – med Dennis Knudsen som biologisk far, den samme biologiske mor, helbror til Lucas.
Den bærende mor er også den samme kvinde.
- Jeg glæder mig helt vildt. Nu er det også bare SÅ tæt på.
Udstyr og tøj parat
Alt i den nye lejlighed i Sydhavnen er klar til at tage imod den lille ny.
- Og jeg har jo alt udstyr og tøj fra Lucas, så jeg har ikke behøvet køber en masse nyt.
- Vi er SÅ klar til at byde Noah velkommen i vores liv, forsikrer Dennis Knudsen.