Der er ingen tvivl: Mads Mikkelsen stjæler ikonisk look fra anden dansk kendis

Der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, hvilket look der tales om, når man nævner det.
Det er et ikonisk look, som år efter år prydede de danske fjernsynsskærme.
Britt Bendixens look som dommer i "Vild med dans" var meget elsket, men også noget diskuteret.
For var det galt eller genialt?
Fredag efter fredag var hun med til at bedømme de dansende par, hvor en danser var professionel, og en anden var nydanser – og det var vigtigt at kigge godt efter.
Det havde hun da også gode forudsætninger for, da hun altid havde to par briller: et, hun så ud af, og et par i håret.
Det look må åbenbart have inspireret skuespiller Mads Mikkelsen, for han er netop blevet spottet i det ikoniske look.
Han har netop været til filmfestivalen i Cannes, og her havde han et smart sæt på, hvor han både bar grøn t-shirt og grøn jakke – men det var altså alle hans briller, der løb med opmærksomheden.
Han havde nemlig lavet en "Britt Bendixen" og kørte dobbeltbrillen.

Mads Mikkelsen er lige nu til filmfestivalen i Cannes, som kører fra den 13. maj til og med lørdag den 24. maj.