
Der skulle ske noget nyt: Sofie Linde har farvet håret lilla

Hele sommeren har man hver fredag kunnet se Sofie Linde og Joakim Ingversen som værter på ”Hotel Romantik”, men mens de har sørget for underholdning til danskerne, har de selv holdt ferie.
Siden optagelserne i Schweiz har Sofie Linde fået et lidt anderledes look, for i går aftes fik hun pludselig en lyst til, at der skulle ske noget nyt, afslører tv-værten i en story på Instagram.

Det hjalp Kathrine Abrahamsen til med, for hun sørgede for at farve Sofie Lindes hår lilla.
Ifølge tv-værten selv blev resultatet både lidt dårligt og lidt godt, og resultatet kan man se i hendes story.
Sofie Linde og Kathrine Abrahamsen har været veninder, siden de var helt unge, og flere gange har man kunnet se hende hjælpe til med renoveringen af sommerhuset i ”Linde på Langeland”. Kathrine Abrahamsen er desuden kendt som radiovært og deltager i ”Stormester”.

