2. dec. 2024
Af Majken Munk

Der var særlig tanke bag: May Lifschitz glimtede i stropløs pailletkjole med flæser

May Lifschitz
May Lifschitz
Foto: Martin Høien
Skuespiller May Lifschitz strålede bogstavelig talt, da hun dukkede op på den røde løber i en pailletkjole.

Danskerne må siges at have lært skuespiller og model May Lifschitz endnu bedre at kende dette efterår.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Hun var nemlig en af de modige, der havde sagt ja til at være med i ”Vild med dans”, hvor hun dansede med Mads Vad.

Desværre endte hendes deltagelse i TV 2-hittet brat, da hun ikke kunne stille til start på grund af sygdom.

Skuespilleren dukkede forleden op på den røde løber til optagelserne til TV 2 Charlies ”Året der gak”.

Og her var det svært at få øjnene fra hende.

May Lifschitz så blændende ud i en stropløs sølvpailletkjole med flæser fra et dansk luksusmærke, og hendes ledsager Louise var også i samme mærke.

- Kjolen er fra Rotate. Det er både mig og Louise, der har Rotate på i aften. Vi matcher lidt, fortalte hun til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-02/_MHO4622.jpg
May LIfschitz matchede på smukkeste vis med sin gymnasieveninde Louise.
Foto: Martin Høien

Louises kjole var ligeledes med sølv pailletter dog i en anden facon, der var off shoulder.

Samtidig satte skuespilleren lidt ekstra ord på, hvem netop Louise er i hendes liv.

- Louise er min allerbedste veninde, som jeg kender tilbage fra gymnasietiden, jeg har med i aften. Det er hendes første røde løber, så jeg er bare glad for at have hende med, fortalte hun.

Det må siges at være en flot – og ikke mindst glimtende – debut på den røde løber.

Mere om: