30. jul. 2021
Af Majken Munk

Derfor behøver Jesper Groth ikke undvære sin kæreste

Jesper Groth og kæresten Sara Kusic
Jesper Groth og kæresten Sara Kusic
Foto: Dan Mariegaard
Selv om Jesper Groth for tiden er på turné rundt i Danmark, undværer han ikke sin kæreste Sara.

2021 vil helt sikkert være et år, som Jesper Groth kommer til at se tilbage på med glæde.

Udover at hans skuespilkarriere fortsat kører derudaf, har han også fået succes med musikken.

Over sommeren turnerer han med bandet Fyr og Flamme i hele landet.

Med på turné

Ved sin side har Jesper Groth sin kæreste Sara Kusic.

Hun måtte undvære kæresten i et godt stykke tid, da duoen deltog i Eurovision Song Contest i Holland, men ellers har hans musikerliv ikke sat en stopper for, at de kan nyde tiden sammen.

- Holland var lang tid, men nu tager hun jo med ud til nogle af koncerterne og møder bandet. Hun er jo meget omgængelig rent socialt og fungerer med alle de mænd, der ligesom er på sådan en turné. Hun synes, det er sjovt, siger Jesper Groth.

Otte måneder

De lykkelige par har allerede været sammen i godt otte måneder, selv om deres kærlighed først blev offentligt kendt i marts.

Jesper Groth afslørede da, at han havde fået en kæreste og var meget forelsket.

Da han og makkeren i Fyr og Flamme Laurits Emanuel vendte hjem fra Holland, delte Jesper Groth et billede af sin smukke kæreste.

Til premieren på Jesper Groths seneste spillefilm ”Hvor kragerne vender” viste han hende for første gang frem på en rød løber.

Læs mere om: