2. nov. 2023
Af Caroline Andersen

Derfor deler Martin Johannes Larsen ikke sin kone på sociale medier

Martin Johannes Larsen.
Martin Johannes Larsen.
Foto: Kaspar Wenstrup
Der er en helt særlig grund til, at "Vild med dans"-værten Martin Johannes Larsen ikke deler billeder af sin kone på Instagram.

I en video på Rasmus Brohaves YouTube-kanal, har han inviteret sin gode ven og kollega Martin Johannes Larsen ind til en snak om store og små ting i tv-værtens liv.

I videoen falder snakken Martin Johannes Larsens store kærlighed, Sara-Lisa Schuster-Rossel, som han har dannet par med i seks år.

Tv-værten forklarer til Rasmus Brohave, at han i de seks år ikke har delt billeder af hustruen – og det har skabt en frustration hos Sara-Lisa.

– Min kone og jeg har i de sidste seks år haft mange snakke og diskussioner om, hvorvidt jeg ikke er stolt af hende eller gider vise hende frem på Instagram, fortæller Martin Johannes Larsen, der tilføjer at kæresten har spurgt om det er fordi, at han ikke vil vise, at han har en kæreste på sociale medier.

Men det er ikke sådan Martin Johannes Larsen ser det. Han vil nemlig gerne værne om sit privatliv.

– Jeg forstår det godt. Men jeg har sagt til hende, at det er vigtigt for mig at adskille privatliv og arbejdsliv. For lige pludselig, så har du ikke dit privatliv længere, hvis du lægger et billede ud på sociale medier, fortæller tv-værten til vennen Rasmus Brohave.

Du kan se hele videoen med Martin Johannes Larsen og Rasmus Brohave ved at klikke HER.

Læs mere om: