8. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Derfor var Claudia Rex ikke med på Pelle Emil Hebsgaards store aften

Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex.
Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex.
Foto: Martin Høien
Skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard måtte undvære hustruen Claudia Rex, da der var gallapremiere på hans nye forestilling.

Pelle Emil Hebsgaard fik gentagne gange publikum til at bryde ud i grin, da han torsdag aften gik på scenen i ”Askepot – The Musical”.

Her spiller han rollen som Den Gode Fe, der hjælper Askepot, spillet af Johanne Milland.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-08/_mho6525.jpg
Pelle Emil Hebsgaard i "Askepot - The Musical".
Foto: Martin Høien

Mange af de andre skuespillere i musicalen havde opbakning af familiemedlemmer i salen, men desværre måtte Pelle Emil Hebsgaard undvære sin hustru, Claudia Rex.

I december blev parret forældre til den lille pige Aurora, og Claudia Rex blev hjemme for at passe den lille ny og sønnen Zacharias på fire år.

- Hun er meget ked af, at hun ikke kunne være her i aften, fortalte Pelle Emil Hebsgaard til BILLED-BLADET efter showet.

Desværre tvivler han også på, at Claudia Rex overhovedet kommer til at se forestillingen.

- Vi arbejder på det. Men med en lille baby og amning og en teatersal, så tror jeg det ikke, konstatererede skuespilleren.

Her ses han sammen med resten af holdet i ”Askepot – The Musical”, der kører i Koncertsalen i Tivoli indtil den 7. april.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-08/_mho6287_0.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: