12. aug. 2025
Af Caroline Andersen

Det blev klippet ud af programmet: Emil fra Landmand søger kærlighed havde ikke kun alenetid med Manon

Emil fra "Landmand søger kærlighed". 
Emil fra "Landmand søger kærlighed".
Foto: Blu/TV 2
Emil Jensen fra ”Landmand søger kærlighed” havde ikke kun fornøjelsen af Manons selskab i dagens afsnit af datingprogrammet.

I det nyeste afsnit af ”Landmand søger kærlighed” er 24-årige Emil på gruppedate i en zoologisk have, hvor landmandens bejlere får prøvet kræfter med at passe dyr.

Efter den hyggelige gruppedate inviterer Emil sin ene bejler, Manon, på alenetid – og her ligner det, at det er den eneste alenetid, som Emil får i afsnittet.

Men til BILLED-BLADET kan Emil afsløre, at han faktisk fik fornøjelsen af hele to dates med alenetid den dag.

- Jeg havde også alenetid med Ditte. Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet klippet ud, men jeg tror, at produktionen havde så meget indhold. De filmede hele tiden den dag, fortæller Emil til BILLED-BLADET.

Mere om: