2. maj. 2024
Af Caroline Andersen

Det har til tider været overvældende for dronning Mary: Men hun "tror måske, det er en overgang"

Dronning Mary. 
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Det er ikke mere end 108 dage siden, at dronning Mary og kong Frederik kunne træde ud på balkonen på Christiansborg Slot. Nu sætter dronningen ord på, hvordan oplevelsen har været.

Dronning Mary så først stolt til, da kong Frederik trådte ud på balkonen for at blive hyldet som Danmarks nye konge.

Efterfølgende kunne dronning Mary også træde ud på balkonen med kong Frederik, hvor hun også kunne modtage folkets hyldest.

Det var et rørende øjeblik, der ændrede dronning Marys hverdag på et splitsekund - og tiden efter tronskiftet har været overvældende for Danmarks nye dronning.

Det fortæller hun i et interview med TV 2, hvor hun sætter ord på tiden efter tronskiftet.

- Det har til tider været overvældende. Det er meget nyt. Der er mange forandringer og mange beslutninger, både store og små. Men jeg tror måske, det er en overgang. Det hele kan ikke ske på et øjeblik, siger dronning Mary til TV 2.

Dronning Mary har heldigvis kong Frederik ved sin side, som hun kan søge råd og vejledning hos, når spørgsmålene og følelserne presser sig på.

Læs mere om: