6. maj. 2025
Af Caroline Andersen

Diana Ross vilde look til Met Gala: Slæbet var 5,5 meter langt

Diana Ross.
Diana Ross.
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix
Der var dømt stjernestøv og en hyldest til familien, da Diana Ross indtog Met Gala med sit mest spektakulære look nogensinde.

Det var som at se en fisk i vandet, da den legendariske sangerinde Diana Ross i nat trådte ud på den røde løber ved årets Met Gala i New York – 22 år efter hendes sidste besøg.

Abonnement på BILLED-BLADET

Den 80-årige superstjerne bar en hvid kjole pyntet med krystaller og perler, men det var det svimlende 5,5 meter lange slæb, der stjal opmærksomheden.

Slæbet var nemlig broderet med navnene på hendes børn og børnebørn – en rørende og personlig detalje, der går lige i hjertet.

Det skriver Vogue.

Diana Ross har fem børn, Rhonda, Tracee, Chudney, Ross og Evan, og hele otte børnebørn, Raif, Callaway, Everlee, Leif, Indigo, Jagger, Bronx og Ziggy. Alle deres navne var nænsomt syet ind i slæbet som en hyldest til sin familie.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-06/20250506-065254-L-7833x5222ma.jpg
Diana Ross til Met Gala.
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

Den særlige kjole blev skabt i tæt samarbejde med hendes søn Evan Ross og den nigerianske designer Ugo Mozie.

Diana Ross slog igennem i 1960’erne som forsanger i den ikoniske musikgruppe The Supremes, og hun har siden haft en solokarriere med utallige hits og filmroller. Hun blev blandt andet Oscar-nomineret for sin rolle som Billie Holiday i filmen "Lady Sings the Blues".

Det var Diana Ross’ femte gang på Met Gala, hvor hun første gang dukkede op helt tilbage i 1978 sammen med designeren Halston.

Mere om: