3. maj. 2025
Af Majken Munk

Dolly Partons store sorg: Bliver ked af det, hver gang han nævnes

Dolly Parton
Dolly Parton
Foto: Andres Kudacki/AP/Ritzau Scanpix
Dolly Parton er naturligvis stadig ramt af at have mistet sin mand. Faktisk så meget, at hun mærker det hver gang, hans navn nævnes.

Dolly Parton mistede i begyndelsen af marts sin mand gennem mere en 60 år Carl Dean.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Det er naturligvis en sorg, der stadig fylder meget.

Sådan fortæller sangeren, da hun medvirker i tv-programmet Today.

-Jeg bliver ked af det, når folk bringer det op, fortæller hun med våde øjne i programmet.

-Vi var sammen i 60 år. Jeg har elsket ham, siden jeg var 18 år gammel, og det har været en stor omvæltning at lave om på sine mønstre og vaner. Jeg skal nok klare mig. Jeg er meget engageret i mit arbejde, og det har været det bedste for mig. Men jeg vil selvfølgelig altid savne ham, og jeg vil altid elske ham, uddyber hun.

Det var den 3. marts sov Dolly Partons mand Carl Dean ind. Han blev 82 år gammel.

I dagene efter hans død satte Dolly Parton ord på deres store kærlighed til hinanden.

Hun forklarede i et opslag på Instagram, at hun forelskede sig i Carl Dean, da hun var 18 år, og han var 23. Og som alle store kærlighedshistorier, dør kærligheden aldrig. Kærligheden lever videre i hendes minder.

Familien har tidligere meddelt, at de tog deres sidste afsked med Carl Dean ved en privat ceremoni.

Hvor Dolly Parton har levet et offentligt liv i årtier, har hendes mand Carl Dean holdt sig mere eller mindre ude af rampelyset.

Mere om: