7. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Drop blomsterne til Papes bisættelse: Dette skal man gøre i stedet

Søren Pape Poulsen
Søren Pape Poulsen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Jesper Sunesen
Søren Papes bisættelse finder sted på lørdag, og nu kommer Konservative med en helt særlig opfordring.

Søren Papes hjem er de seneste par dage forvandlet til et stort blomsterhav af blomsterbuketter i alle afskygninger.

Men nu er det snart slut med blomsterne – i hvert fald hvis man spørger Konservative, der sender en helt særlig opfordring til alle dem, der overvejer at vise deres sympati med blomster til bisættelsen på lørdag.

– I den anledning vil vi gøre opmærksom på, at i stedet for eventuelle blomster kan man betænke Møltrup Optagelseshjem, der er et sted for hjemløse mænd, der ønsker at leve i et alkohol- og stoffrit miljø, skriver Konservative på deres Facebookside.

– Hjemmet betød meget for Søren, og han har arbejdet frivilligt i bestyrelsen siden 2020 – hans eneste bestyrelsespost uden for Folketinget, skriver de opslaget, hvor de oplyser, at man kan sende sin støtte på MobilePay på 90703 – Støttefonden Møltrup Optagelseshjem.

Søren Papes bisættelse kommer til at foregå i Viborg Domkirke på lørdag kl. 11.00, hvor familie og venner kan tage afsked med den folkekære politiker.

Læs mere om: