19. apr. 2023
Af Majken Munk

Dybt berørt Rasmus Seebach om svært farvel: Dario var god ved min far

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Rasmus Seebach og Julie Teglhus ankommer til Dario Campeottos bisættelse.
Video: Kaspar Wenstrup /Journalist: Ulrik Ulriksen
Rasmus Seebach var tydeligt berørt, da han satte ord på, hvad Dario Campeotto har betydet for hans familie.

Onsdag den 19. april bisættes Dario Campeotto i Lindevang Kirke på Frederiksberg.

Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus ankom for at tage afsked med den dygtige entertainer.

Familien Campeotto og familien Seebach har et tæt forhold, der går mange år tilbage.

Derfor var det også en tydeligt berørt Rasmus Seebach, der satte ord på sit forhold til Dario Campeotto, som han kendt godt igennem sin far Tommy Seebach.

- Han var en god ven af familien, og han var særligt virkelig god ved min far i en svær tid, fortæller han til den fremmødte presse.

Familien Seebach boede tæt på familien Campeotto, og da Rasmus Seebach var yngre var han meget fascineret af Dario Campeottos garage.

Dario Campeotto var nemlig vild med biler og stod ofte og rodede i dem.

- Da jeg var helt lille, kunne jeg sgu altid gå over i garagen til Dario og få en sludder for en sladder, fortæller han.

Han slutter af med at understrege, det er en sørgelig dag.

Øverst i artiklen kan du se den rørende video med Rasmus Seebach.

Læs mere om: