4. jun. 2021
Af Stine Ramlyng

Efter to blodpropper: Sådan går det Jesper Vollmer nu

Jesper Vollmer
Jesper Vollmer
Foto: Kaspar Wenstrup
Jesper Vollmer er udskrevet, sat på medicin og har det efter omstændighederne godt ovenpå den voldsomme forskrækkelse, der ramte ham og familien tirsdag i form af to blodproppper i højre hjernehalvdel.

"Synes sgu ellers jeg havde taget en for holdet ...". Sådan begynder Jesper Vollmer et opslag på sin Instagram-profil, hvor han giver sine knap 55.000 følgere en statusopdatering på sit helbred ovenpå tirsdagens forskrækkelse.

Og at den 47-årige tv-kok har "taget en for holdet" henviser han til den voldsomme ulykke, der ramte ham i 2015, hvor en bølge i Thailand væltede ham omkuld og brækkede en af hans halshvirvler. Ulykken har kostet års genoptræning, som han har gået til med et positivt sind. Og det er han klar på at gøre en gang mere, skriver han.

På drengeweekend i Sverige

Her tre dage efter blodpropperne er den uheldige kok, der er gift med sanger Annette Heick og svigersøn til Keld og Hilda Heick, taget på drengeweekend i Sverige med sine bedste venner på opfordring fra lægerne, som mente, at han ville have godt af at være omgivet af dejlige og omsorgsfulde venner.

- Jeg og de passer på mig, og jeg bliver vartet op på alle leder og kanter. Jeg er ved godt mod, og ved jo om nogen, hvordan man går ind i genoptræning med positivt sind. Bring it on. Den her klarer jeg også, selvom jeg lige brød sammen i går af følelsen af afmagt og uretfærdighed. Men fuck it... jeg kommer stærkt tilbage, skriver Jesper Vollmer til et billede af sig selv omgivet af sine gode venner.

Du kan se opslaget her.

Se også billederne hjemme fra Annette Heick og Jesper Vollmers skønne hus i galleriet herunder:

GALLERI: Hjemme hos Annette Heick

Læs mere om: