22. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Efter kræftchok: Nu kan Vicky Knudsen endelig juble

Vicky Knudsen
Vicky Knudsen
Foto: Jesper Sunesen
Tidligere på året frygtede Vicky Knudsen, at hun havde fået kræft, men nu er der godt nyt fra den tidligere "Vild med dans"-deltager.

Året begyndte bestemt ikke, som Vicky Knudsen havde håbet, for i januar måtte hun en tur til lægen, fordi hun havde fundet en bule på halsen på størrelse med et hønseæg.

Beskeden lød, at hun skulle udredes for kræft. Det skrev biologen, som tidligere har medvirket i ”Vild med dans”, på Instagram i februar.

På halsen fandt man flere syge lymfer, men til al held viste det sig, at der ikke var tale om kræft, og hendes lymfe begyndte langsomt at blive mindre.

Vicky Knudsen har gået til tjek på sygehuset gennem en længere periode, og i marts kunne hun på Instagram fortælle, af hendes vakse tandlæge lige tjekkede, om der var noget galt i forbindelse med den hævede lymfe, og det førte til, at hun fik revet en tand ud.

Siden er det blevet til flere kontroller fra Vicky Knudsen, der nu endelig kan juble oven på en hård start på 2024.

”Gæt hvem der er en frisk fisk og ikke længere skal til kontrol på Rigshospitalet. JA, DET ER MIG! De har frikendt mig for sygdom. Og jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad og lettet jeg er”, indleder Vicky Knudsen et nyt opslag på Instagram.

Læs mere om: