31. mar. 2023
Af Caroline Andersen

Efter nervepirrende afgørelse: Dette er vinderen af X Factor 2023

Rosel.
Rosel.
Foto: Hanne Juul
Nu er vinderen af "X Factor" fundet.

Efter lang ventetid er vinderen af "X Factor" endelig fundet.

Vinderen blev gruppen ROSÉL, der består af Rosa Skovbjerg Henriksen og Selma Stahr. Duoen vandt med vindersangen "Jeg er almindelig", som de havde svært ved at synge i ren eufori over at vinde "X Factor" 2023.

De to piger var tydeligt berørte over, at de nu kunne kalde sig vindere af "X Factor" 2023. Efter gruppens navn blev nævnt som vindere af Sofie Linde, modtog de et stående bifald fra publikum.

Pigernes dommer, Simon Kvamm, var stolt over, at hans gruppe løb med sejren.

– De har formidlet en masse dansk musik på en særlig måde, hvor to mennesker smelter sammen, sagde Simon Kvamm om duoen.

Vinderen af "X Factor" 2023 vinder en pladekontrakt med verdens største musikselskab Universal Music. Vinderen får et skræddersyet forløb hos Danish Songwriting Academy – deriblandt lektioner med nogle af landets mest succesfulde sangskrivere og producere. Herudover får vinderen af "X Factor" 2023 også et komplet, professionelt hjemmestudie.

Læs mere om: