18. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Efter omfattende operation i stemmebåndet: Jon Bon Jovis turné hænger i en tynd tråd

US singer-songwriter Jon Bon Jovi arrives for the Recording Academy and Clive Davis' Salute To Industry Icons pre-Grammy gala at the Beverly Hilton hotel in Beverly Hills, California on February 3, 2024. (Photo by Robyn BECK / AFP)
Jon Bon Jovi.
Foto: Robyn Beck/AFP/Ritzau Scanpix
62-årige Jon Bon Jovi har efter en operation i stemmebåndet stadig problemer med at få stemmen til at lyde som den plejer – og det har måske konsekvenser for mange af sangerens fans.

Der er mange, der er fans af rockgruppen "Bon Jovi" rundt om i verden – og de fleste vælger også, at se rockgruppen, når de turnerer rundt i verden med deres megahits, der blandt andet tæller "'Livin' on a prayer" og "It's my life".

Men nu hænger rockgruppens sommerturné i en tynd tråd. Forsangeren Jon Bon Jovi døjer nemlig med stemmebåndsproblemer efter, at han fik foretaget en operation i 2022.

Operationen blev foretaget, da hans stemmebånd ikke var lige store. Det gjorde det derfor næsten umuligt for forsangeren at ramme de rigtige toner, når han skulle synge alle de store hits.

Efter operationen har den stået på genoptræning for Jon Bon Jovi, men stemmen er desværre ikke helt, der hvor den skal være endnu. Det fortæller Jon Bon Jovi til det amerikanske medie Deadline, hvor han lufter sin bekymring om, at han måske ikke kan tage på turné med sit nyeste album.

– Jeg stræber efter at kunne tage på turné. Jeg higer virkelig efter at kunne lave shows på over to timer fire gange om ugen. Det er virkelig noget, jeg arbejder hen imod. Men jeg er stadig i gang med at komme mig ovenpå operationen, siger han til mediet Deadline.

Bon Jovi skulle fejre sit 30-års-jubilæum på turnéen - og det er noget, som han har set frem til i mange år.

Læs mere om: