26. aug. 2018
Af Christinna Braun

Efter Rosenborg-bryllup: Lasse Spangenberg bestjålet for kæmpe beløb

Lasse Spangenberg og Camilla af Rosenborg
Lasse Spangenberg og Camilla af Rosenborg
Foto: Krestine Havemann
Lasse Spangenbergs butik på Strøget blev natten til søndag udsat for indbrud, og den kendte kjoledesigner er blevet bestjålet for flere hundrede tusinde kroner.

Søndag morgen vågnede den populære kjoledesigner op til den kedelige besked, at der havde været indbrud i hans butik på Strøget i København.

- Vagtcentralen ringede, og det var et forfærdeligt syn, da jeg kom ind i butikken i morges. En fuldstændig gennemrodet og smadret systue, fortæller Lasse Spangenberg til BILLED-BLADET.

Var til Camilla af Rosenborgs bryllup

Lørdag aften havde han ellers brugt i festligt selskab, da han var til romantisk bryllup hos Camilla af Rosenborg, hvis fine brudekjole han havde syet.

Kun tre timer efter han kom hjem, skete indbruddet.

Stjålet for over 100.000 kr.

Det er endnu ikke gjort op, hvor mange penge der er stjålet for, men ifølge Lasse er der tale om et beløb over flere hundredetusind kroner.

- Heldigvis er ingen af kundernes kjoler stjålet. For guds skyld. De er gemt væk et andet sted, fortæller Lasse Spangenberg.

BILLED-BLADET har fået lov at dele Lasse Spangenbergs Facebook-opslag, hvor han langer hårdt ud efter indbrudstyvene.

Læs mere om: