
Ellen Hillingsø har opdaget noget vigtigt: Det er måske lidt provokerende

Det er vigtigt at sove godt om natten, og Ellen Hillingsø har brug for at møde op udhvilet, når hun skal levere varen som skuespiller på film, tv og teater.
Netop kosten har stor betydning for søvnen.
Det mener Ellen Hillingsø i hvert fald, og det fortæller hun om til Alt for Damerne.
- Jeg vil gerne sige noget provokerende nu: Jo bedre man spiser, jo bedre sover man. Jeg sover ikke otte timer hver nat, men jo bedre jeg har spist, og jo tidligere, jeg kommer i seng, jo bedre sover jeg. Prøv det selv, siger Ellen Hillingsø og foreslår, at man forsøger at tage en dag, hvor man spiser en masse kål og ristet rugbrød og ikke så meget andet, og så skal man gå tidligt i seng.
Ifølge Hillingsø sover man SÅ godt, hvis man nøjes med den diæt.
Og i hvert fald sover man bedre, end hvis man har spist slik, pizza, pasta og en masse brød.
