17. nov. 2019
Af Trine Larsen

Ellen Hillingsø sang med sin far

Ellen og Kjeld Hillingsø
Foto: Mikael Rieck
Skuespilleren Ellen Hillingsø og hendes far, pensioneret generalløjtnant Kjeld Hillingsø har netop udgivet en bog sammen. Og de tog alle med storm, da de fortalte om bogen, "Generalens Datter" på Bogforum i København.

Skuespilleren Ellen Hilingsø og hendes far generalløjtnant Kjeld Hillingsø tog alt og alle med storm, da de fortalte om deres nye samtalebog på Bogforum i København. Undervejs i samtalen viste de også hidtil skjulte talenter, da de sammen brød ud i sang.

Det er nemlig en diciplin, der udøves meget i det Hillingsø'ske hjem, for der holdes ikke en middag med gæster, uden at der synges. Det er alt fra frække sange til gamle skillingsviser og irske folkesange, som Ellen og Kjeld Hillingsø gav det store publikum en spontan forsmag på.

Generalens datter viste også andre talenter, da Ellen Hillingsø på opfordring demonstrerede, hvordan hendes far havde lært hende at pifte. Ellen sendte et højlydt pift afsted, der gav genlyd i hele den store boghal til stor moro for publikum og til sin fars slet skjulte stolthed.

Læs mere om: