
Emil og Manon tog til traktortræk sammen: Her skete der noget ganske særligt

I årets sæson af ”Landmand søger kærlighed” havde Emil og Manon muligheden for en romantisk weekend sammen – men i stedet valgte de at tage til traktortræk.
Emil fortæller til BILLED-BLADET, at traktortrækket faktisk skabte en mere naturlig og afslappet stemning for dem begge.
– Det var mere naturligt, at man var et vant sted, hvor man lidt bedre kunne snakke. Der var sådan lidt en anden stemning, siger Emil, der fortæller, at de begge havde taget deres venner med til arrangementet.
Selvom der var mange mennesker omkring dem, opstod der alligevel mulighed for nærhed.
– Ja, der kom lidt mere fysisk berøring og sådan noget. For nu har man ikke længere en anden, man skal tage hensyn til. Jeg kunne bare fokusere på Manon, forklarer Emil, uden at afsløre, om de kyssede eller ej.

Traktortrækket blev altså ikke bare en sjov aktivitet – det blev også en måde for Emil og Manon at lære hinanden bedre at kende på deres egen måde.
Du kan se ”Landmand søger kærlighed” hver tirsdag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.