3. jun. 2025
Af Caroline Andersen

Emma Lund stod med en positiv graviditetstest: Reaktionen var ikke, som hun havde forventet

Emma Lund.
Emma Lund.
Foto: Søren Jul Lamberth
Cykelrytteren Emma Lund stod med en positiv graviditetstest - men det var ikke umiddelbart en lykkelig nyhed.

Der var ingen tvivl, da 27-årige Emma Lund stod alene på sit badeværelse i hendes lejlighed på Østerbro.

Se vores tilbud på abonnement her

Der var to streger på graviditetstesten, og for de fleste betyder det en stor lykkefølelse.

Det gjorde det dog ikke i første omgang for Emma. Hun kunne straks mærke alle katastrofetankerne, og som perler på en snor kom tankerne stormende – ”Er min karriere slut?”, ”mister jeg alt det, som jeg har kæmpet for?” og ”vil jeg blive en god mor?”.

Det fortæller Emma Lund i et interview med BILLED-BLADET.

Emma Lund er para-atlet, og i 2024 vandt hun et hav af medaljer ved VM og PL - og hun var hun bange for, at hun ville tabe alt det, som hun havde kæmpet for.

For at gøre en ende på de mange negative tanker, rakte hun ud efter sin evige støtte.

Hun ringede nemlig til sin forlovede, 27-årige Anes Jasarevic, der var på arbejde.

Her var reaktionen meget anderledes. Anes blev ovenud lykkelig over den store nyhed, der på ingen måder var planlagt.

Parret fik efterfølgende talt alle scenarierne igennem, og de mange katastrofetanker blev hurtigt vendt til noget positivt.

Nu glæder parret sig til, at de i slutningen af november skal være forældre til et lille barn, som kommer til at være starten på et helt nyt kapitel.

Du kan se parret quizze i den søde video nedenunder:

Mere om: