2. maj. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Én oplevelse ændrede alt: Kåre Quist gik frivilligt ned i løn

Kåre Quist
Kåre Quist
Foto: Lars H. Laursen
Kåre Quist var i 2001 chefredaktør på gratisavisen Urban, og en oplevelse fik ham til frivilligt at gå ned i løn.

Kåre Quist har i årevis været kendt som ’mr. News’, men før han blev vært på DR, var han ansat på flere andre forskellige medier.

Han har blandt andet prøvet kræfter med jobbet som chefredaktør. Kåre Quist var kun omkring 30, da han blev tilbudt jobbet som chefredaktør på den nye gratisavis Urban tilbage i 2001, og han slog til.

Med jobbet fulgte en flot løn, men det skulle vise sig, at der var noget, der betød mere for Kåre Quist. Det fortæller han ifølge Se og Hør i podcasten ”10-20-30”.

Oplevelsen, der gjorde ham bevidst om, hvad han virkelig brænder for, indtraf den 11. september 2001. Her sad Kåre Quist i et annoncemøde, mens han på fjernsynet kunne se det første World Trade Center-tårn falde sammen.

Kåre Quist forsøgte at stoppe annoncemødet, men de øvrige ønskede at slukke fjernsynet og fortsætte snakken.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

- Der følte jeg, at jeg var i det forkerte mødelokale. Jeg følte, at jeg hørte til i redaktionslokalet. Og det gik over min forstand, at vi selvfølgelig ikke bare smed alt, hvad vi havde i hænderne og fulgte med, siger han i podcasten.

Oplevelsen fik Kåre Quist til at bede om at blive skrivende redaktionschef frem for chefredaktør, og det betød samtidig, at han gik ned i løn. Til gengæld kom arbejdsglæden tilbage, som han siger.

I 2007 blev Kåre Quist ansat på DR, og siden 2012 har han været nyhedsvært samme sted.

Mere om: