26. jul. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Er uhelbredeligt syg: Jussi Adler-Olsen skal opereres igen

Jussi Adler-Olsen
Jussi Adler-Olsen
Foto: Søren Jul Lamberth
Jussi Adler-Olsen er uhelbredeligt syg med knoglemarvskræft.

Jussi Adler-Olsen har overlevet kræft flere gange før, men sidste år stod det klart, at han var blevet ramt af knoglemarvskræft, og at det denne gang er uhelbredeligt.

Det er ikke til at sige, hvor lang tid den succesfulde krimiforfatter har tilbage, men han skriver fortsat.

Jussi Adler-Olsen, der fylder 75 om en uge, går i behandling som følge af sin sygdom, og snart skal han igen opereres.

- I ny og næ får jeg nogle behandlinger, som er knoglebevarende. Jeg har fået cement ind i fem hvirvler. Og jeg skal have cement ind i en hvirvel mere, sagde Jussi Adler-Olsen, da Se og Hør for nylig mødte ham og hustruen Hanne til landliggerkamp i Rørvig, hvor parret har sommerhus.

Personer med knoglemarvskræft kan opleve sammenfald af en eller flere hvirvellegemer i rygsøjlen, fordi sygdommen svækker knoglevævet. Ved at indsprøjte cement kan man stabilisere hvirvellegemet, og det er altså det, som Jussi Adler-Olsen igen skal igennem.

Abonnement på BILLED-BLADET

Mere om: