12. nov. 2022
Af Majken Munk

Familien tog gribende afsked med Elisabeth Gjerluff Nielsen

Peter A.G
Peter A.G og resten af familien tog afsked med Elisabeth Gjerluff Nielsen
Foto: Dan Mariegaard
Lørdag eftermiddag blev Elisabeth Gjerluff Nielsen begravet, og familien tog deres sidste afsked.

Vor Frue Kirke i København dannede rammen om Elisabeth Gjerluff Nielsens begravelse.

Familie, venner og bekendte var mødt op for at tage deres sidste afsked med hende.

I kirken blev salmer som ”Se, nu stiger solen af havets skød” og ”Nu falmer skoven trindt om land” blandt andet sunget.

Hendes nærmeste familie døtrene Rosa og Barbara Gjerluff Nielsen samt deres far Kristoffer Nyholm var blandt andet nogle af dem, der bar kisten ud af kirken.

Blandt gæsterne var også Elisabeth Gjerluff Nielsens bror Peter A.G.

Udenfor kirken samlede alle gæster sig, da kisten blev placeret i rustvognen.

Her lagde flere familiemedlemmer blomster på kisten, før den kørte derfra.

Hun stedes til hvile på Holmens Kirkegård.

Elisabeth Gjerluff Nielsen døde mandag den 24. oktober efter et kortere sygdomsforløb med cancer.

Hun blev 65 år gammel.

Læs mere om: