23. dec. 2017
Af Laura Dalgård Hansen

Far Mikkel fra Tinkas Juleeventyr: Julekalendere er vigtige for børn

Martin Bo Lindsten
Foto: TV 2
Martin Bo Lindsten spiller Mikkel i ”Tinkas Juleeventyr”. Og det at være med i netop en julekalender, er særligt vigtigt.

Martin Bo Lindsten spiller Lasses far, Mikkel, i ”Tinkas Juleeventyr” i sin første store rolle foran kameraet. At det foregår i en julekalender, gør ham bestemt ikke noget.

- Julekalendere er en meget vigtig ting for børn. De er ikke så selektive – de glæder sig bare til jul. Så hvis man kan formå at få dem i julestemning, er det jo dejligt, forklarer skuespilleren, som indtil for nylig primært har begået sig på de skrå brædder.

Et julekalenderhit

Og noget kunne tyde på, at det er lykkedes at finde julestemningen frem hos julekalenderseerne. Der er nemlig over en million mennesker, som hver dag følger Tinka og Lasses jagt på at få magien tilbage til nisserne.

Nærmest som at være hjemme

Martin Lindsten bor til daglig i København med sin kæreste og datter på halvandet år, men han kommer oprindeligt fra Lolland. Netop derfor var det også skønt for ham, at mange af optagelserne foregik væk fra byen.

- Jeg er jo en bonderøv, og jeg kan godt mærke, jeg savner landet, forklarer Martin Bo Lindsten og fortsætter:

- Det var nærmest som at være hjemme.

Læs mere om: