Felix Smith i karriereskift: Derfor betyder det noget særligt for ham

Felix Smith

Felix Smith

Foto: Thomas Laursen
Den tidligere tv-vært Felix Smith har i kraft af ikke at være fastansat længere kastet sig ud i et helt nyt projekt.

For godt et års tid siden blev tv-vært Felix Smith freelancer.

Det har resulteret i, at han har fået bedre tid til at vælge sine arbejdsopgaver.

Designer tøj

Felix Smith er nemlig blevet medejer af virksomheden DogCoach, som siden 2016 har haft Linn Radsted i spidsen.

DogCoach specialdesigner tøj til hundeluftere, og nu har Felix Smith designet virksomhedens første herrekollektion.

- Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det her skulle jeg – at der var muligheder og værdier, der talte til mit hjerte og som jeg 100 procent kunne se mig selv i. Jeg ville ikke bare ind over som brandambassadør. Jeg ville mere. Og jeg havde jo faktisk også et krav til Linn. Jeg ville have lov til at udvikle og designe en heldragt til mænd, fortæller Felix Smith i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg har næsten 15 års erfaring i at stå i al slags vejr og fryse på en mark med en labrador, der bare ikke vil hjem. Derfor har jeg i rigtig mange år ledt efter en optimal heldragt til mænd, men uanset hvor jeg har snuset rundt, har jeg ikke kunnet finde en.

Linn Radsted, Felix Smith og den toårige cockerspaniel Robert Redford. 
Foto: Gunnar Merrild

Linn Radsted, Felix Smith og den toårige cockerspaniel Robert Redford. 

Opkaldt efter hunde

Felix Smith har designet en funktionel heldragt til herrer, der imødekommer alt, hvad en hundeejer har brug for.

Heldragten har fået navnet Robert efter Felix Smiths nuværende hund den toårige cockerspaniel Robert Redford.

Felix Smith har opkaldt sin heldragt efter hunden Robert Redford. 
Foto: Gunnar Merrild

Felix Smith har opkaldt sin heldragt efter hunden Robert Redford. 

Derudover har han designet en trøje til hundeluftere, der har mange praktiske features.

Jakken har fået navnet Marley og er opkaldt efter Felix Smiths labrador, der døde i februar 2020.

En god sag

Salget af Felix Smiths designs kommer andre til gode, for han og Linn Radsted har besluttet at oprette DogCoach Donations Program.

For hvert solgte produkt, doneres et beløb til at komme udsatte til undsætning.

- Jeg har tidligere set hunde, der ikke bliver behandlet ordentlig og været med til at redde dem. Derfor var det et must for mig, også at kunne give noget tilbage til hundene via DogCoach. Vores firbenede venner giver altid os mennesker så meget uden at bede om noget tilbage, siger Felix.

Giv BILLED-BLADET i gave – det er nemtKlik og læs hvordan!

Herrekollektionen sælges fra november i et begrænset parti.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden