13. apr. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Følelsesladet fest på Bakken: Niels Olsen tæt på tårer midt i tale til dagens hovedperson

Niels Olsen
Niels Olsen
Foto: Hanne Juul
Der var gang i den på Bakken i en helt særlig anledning her til aften. Skuespilleren Niels Olsen holdt tale til en helt speciel jubilar, og hans ord rørte alle.

Det blev fejret med stil, at Torben “Træsko” Pedersen i år kan fejre 50-års jubilæum på Dyrehavsbakken.

Torben blev fejret for fuld musik på Postgaarden i Korsbæk på Bakken, og der var flere af hans nære venner, som holdt tale.

Blandt talerne var skuespilleren Niels Olsen, som er en af stjernerne i denne sæsons udgave af Cirkusrevyen.

Niels Olsen dybt rørt

Niels Olsen var tæt på tårer, og hans stemme knækkede næsten midt i talen til dagens hovedperson, som betyder så meget for så mange mennesker på Bakken.

Det skete, da Niels Olsen talte om situationen, da stormen “Otto” i februar rev teltdugen i stykker på Cirkusrevyens telt.

Dermed var revyens udstyr i fare, og man var usikre på, hvad der skulle ske.

Heldigvis lykkedes det at redde alt grej og få et nyt telt op at stå.

Kærlighedserklæring til Torben

– I den situation stod Bakken sammen. Der kom folk fra hele Bakken og hjalp med at få ryddet teltpladsen. Arbejdet var gjort på fire timer. Det var simpelthen så rørende. Og den fantastiske opbakning gjorde bare, at vi i revyen fik endnu mere kampgejst og tænkte, at hvis vi kan klare det her, så kan vi klare alt, lød det med en stemme, der både bævede og var ved at knække – Niels Olsen var dybt rørt, og det var alle tilhørere også.

Niels Olsen sluttede talen af med ordene “kære Torben, vi elsker dig!”

Torben "Træsko" Pedersen og Niels Olsen
Torben "Træsko" Pedersen og Niels Olsen
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: