Forrygende fyrværkeri i Tivoli: Fem kendte kvinder styrer showet

Caroline Henderson

Caroline Henderson

Foto: AOP

Fyrværkeri er en gammel tradition i Tivoli, men for første gang skal fem kendte musikere i år designe de spektakulære shows.

Torsdag, 2. maj 2019 - af Laura Dalgård Hansen

Foråret  har for alvor indtaget Danmark, og det betyder samtidig, at det er blevet tid til Tivolis traditionsrige fyrværkerishow.

Denne gang bliver det dog en smule anderledes, end det plejer. Fem kendte, danske kvinder sætter nemlig deres personlige aftryk på de fem spektakulære og flotte fyrværkeriaftener.

Sangerinden Barbara Moleko skal skyde årets første fyrværkeri-show i gang lørdag den 4. maj.

 

Kreative kvinder

Senere på sommeren skal musikerne Sinne Eeg, Katrine Gislinge, Caroline Henderson og Pernille Rosendahl gøre hende kunsten efter.

De er valgt, fordi de i løbet af sommeren kan opleves i Tivoli i deres vante sammenhænge. Caroline Henderson kan man senere på sommeren se i forestillingen ”Divaer i glas”.

En helt anden slags stjerner

"På scenen i Glassalen bringer vi nogle at de største showbiz-stjerner til live, og på himmelen over Tivoli får jeg lov at lege med en helt anden slags stjerner. At sammensætte et fyrværkeri  er en helt anden måde at være kreativ på, og jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet. Der er power i divaerne i Glassalen og der er power i et godt fyrværkeri. Om de to ting har en særlige connection?" Vi får se, siger hun i en pressemeddelelse. 

Fyrværkeri har i mange år været en tradition i Den gamle have, som senere på året fylder 176 år.

I år kan de særlige fyrværkerishows opleves 4. maj, 1. juni, 6. juli, 3. august og 7. september. 

Få et gensyn med dengang prins Christian og prinsesse Isabella var til Haloween i Tivoli. 

GALLERI: Prins Christian og prinsesse Isabella til Halloween i Tivoli (Foto: ALLER MEDIA)