Fra teen-idoler til superstjerner: Brad Pitt og Leonardo DiCaprio sammen i ny film

Brad Pitt og Leonardo DiCaprio har hovedrollerne i "Once Upon a Time In Hollywood", som får dansk premiere d. 15. august. 

Fotomontage: MEGA

Brad Pitt og Leonardo DiCaprio mødes igen på det store lærred. For de spiller med i Tarantinos nyeste film ”One Upon a Time In Hollywood”, som fik et stående bifald på syv minutter efter den blev vist på filmfestivalen i Cannes.

Onsdag, 22. maj 2019 - af Annemette Mikkelsen

Brad Pitt, 55, og Leonardo DiCaprio, 44. Alene navnene oser af Hollywood. Og nu har de to filmstjerner hovedrollerne i samme film. Nemlig i Quentin Tarantinos niende af slagsen: "Once Upon a Time in Hollywood", hvor tiden er skruet tilbage til 1969.

DiCaprio leverer rollen som skuespilleren Rick Dalton, og hans stuntdobbeltgænger, Cliff Booth, er selveste Brad Pitt.

Foto: MEGA

Brad Pitt og Leonardo DiCaprio på optagelserne til "Once Upon a Time In Hollywood". 

Luke Perry også på rollelisten

Filmen blev vist for første gang ved filmfestivalen i Cannes tirsdag aften. Og da rulleteksterne ramte det store lærred, modtog den et stående bifald på hele syv minutter ifølge Daily Mail.

DiCaprio og Pitt er dog ikke de eneste store navne på plakaten. Al Pacino, Kurt Russell, Lena Dunham og Luke Perry optræder også  i filmen.

 

Har tidligere spillet sammen

Brad og Leonardo har tidligere spillet overfor hinanden. I 2015 medvirkede de nemlig i kortfilmen ”The Audition”.

Begge har gennem karrieren haft roller i et hav af Hollywood-baskere. Leonardo har blandt andet medvirket i ”Titanic” fra 1997 og ”The Revenant” fra 2015, som gav ham en Oscar-statuette til kaminhylden. Og på Brad Pitts CV finder vi blandt andet ”Thelma & Louise” fra 1991 og ”Inglourious Bastards” fra 2009.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

”Once Upon a Time In Hollywood” får premiere i de danske biografer den 15. august.