
Frederik Haun havde skrevet rørende brev til Nanna: Blev rørt til tårer, da han skulle læse det højt

Det var en rørende scene, der udspillede sig, da Frederik Haun gæstede podcasten "Et øjeblik", hvor Marko Pogacar er vært.
I podcasten har Frederik Haun forberedt et brev til Nanna, som han skal læse op for hende på en telefonforbindelse.
Inden Frederik Haun går i gang med oplæsningen af det rørende brev, fortæller han, at han ryster i kroppen af nervøsitet.
Der er nemlig mange følelser i spil i det rørende brev.
- Kære Nanna. Jeg savner dig i min hverdag, og jeg ville ønske, at du boede lige rundt om hjørnet, og jeg har lyst til at dele hvert eneste øjeblik med dig, fortæller Frederik Haun i podcasten, hvor man tydeligt kan høre, at han er bevæget.

I podcasten fortsætter Frederik Haun med at udtrykke sin store taknemlighed, og han takker Nanna for at have udvist så stor næstekærlighed ved at have båret hans tvillinger.
- Jeg har ikke kun fået to små guldklumper, men også et venskab for livet, lyder det fra Frederik Haun, der må tørre tårerne væk efter højtlæsningen af det rørende brev.