2. nov. 2023
Af Caroline Andersen

Frederik Haun sender gribende kærlighedserklæring på Morten Kjeldgaards store dag

Frederik Haun og Morten Kjeldgaard. 
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard.
Foto: Martin Høien
Frederik Haun sendte al sin støtte og kærlighed til Morten Kjeldgaard, da han lancerede et nyt skønhedsprodukt.

Et gammelt ordsprog siger, at bag ved en hver stærk mand, står en stærk kvinde. Men i Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns tilfælde, så er det to stærke mænd, der altid står bag hinanden med støtte og kærlighed.

Morten Kjeldgaard og hans bror holdte i går en lancering af deres nye serum, som de har kaldt "Kjeldgaard". Til lanceringen dukkede venner og bekendte op, men særligt én person var ekstra stolt på den store dag.

Det var Frederik Haun, der efterfølgende delte et rørende opslag.

– Du gør mig så evigt stolt og lykkelig helt ind i knoglerne ❤️ Stort tillykke med dig og din brors lancering i dag. Endnu et projekt, hvor du går all in og uden tvivl også kommer til at få stor succes ✨, skriver Frederik Haun til sin ægtemand i en gribende kærlighedserklæring på Instagram.

– Jeg hepper på dig hele vejen i alt hvad du foretager dig, og vil altid være din faste klippe, især når det hele bliver lidt presset, skriver Frederik Haun i opslaget, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at citere.

Morten Kjeldgaard skal danse med Mette Sommer i morgen i "Vild med dans" kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: