
Galt eller genialt? Jan Hellesøe vil hypnotisere dig til at leve sundere

Hypnose er stadig noget, som kan skille vandene.
Nogle tror på det, for nogle virker det – og andre mener, at det er noget værre humbug.
Jan Hellesøe er særligt kendt fra DR-programmet "Fuckr med din hjrne," hvor han udførte hypnose og psykologiske eksperimenter med mange danskeres hjerner.
Han har siden lavet flere turnéer og shows, hvor han har hypnotiseret og lavet tricks med publikum.
I 2021 lavede han et stort eksperiment, hvor 23.000 fulgte med online. Her ville han hjælpe rygere med at starte et rygestop, og der var tale om folk, som havde forsøgt at stoppe med at ryge i flere år og ad flere omgange.
Han fik dem til at tænke på det mest ulækre, de kunne komme i tanke om, og derefter forestille sig, at de røg en cigaret. Dermed koblede han de to ting sammen, og det resulterede i, at flere stoppede med at ryge efter sessionen.
Nu vil han gøre det samme igen - bare i et andet format.

Han har netop offentliggjort en video, hvor han håber at hjælpe folk med at starte en sund livsstil. Han understreger, at det netop handler om, at folk skal lære at træffe sundere valg - det kan herefter medføre et vægttab, men det er ikke det direkte formål.
Videoen varer 46 minutter, og igennem videoen skal man lukke øjnene, lytte og forestille sig en masse ting.
Om videoen virker - det ved ingen, før de har prøvet den.
Det bliver spændende at se, om denne sundheds-session har lige så stor succes som rygestop-sessionen.