Geggo deler billede af sin far

Geggo

Geggo

Foto: Dan Mariegaard
Geggos havde ikke et tæt forhold til sin far, som døde i 2019.

Ikke færre end 625.000 følger Geggos liv på Instagram, og her kan man komme helt tæt på "Familien fra Bryggen"-stjernen. 

Hun får dagligt beskeder fra sine mange følgere, og flere spørger blandt andet ind til, om hendes far ser sine børnebørn. 

Som et svar har Geggo derfor delt et billede af sig selv som barn sammen med sin far. 

Hun skriver i samme forbindelse, at han gik bort i 2019, og at han derfor af gode grunde ikke ser sine børnebørn. 

Geggo har aldrig haft et tæt forhold til ham, og det satte hun ord på i den bog, hun udkom med sidste år. 

- Han var min mors kærlighed en gang. For mig har han aldrig rigtig været noget, fortalte Geggo i "Go' aften live" i forbindelse med udgivelsen. 

Heller ikke hendes mor, Linse, eller mormor, Mopper, havde en faderfigur i deres liv, men den tendens er det lykkedes Geggo at bryde. 

Hun har nemlig formået at skabe sin egen lille kernefamilie, og for godt et halvt år siden blev hun og manden Cengiz forældre til endnu en datter. 

BILLED-BLADET har fået lov til at dele opslaget fra Instagram. 

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden