Geggo fra Familien fra Bryggen: Det er min største frygt
I efterhånden mange år har seerne fulgt Geggo i ”Familien fra Bryggen” på TV3. I tiden der er gået er hun blevet voksen, og så er hun også både blevet gift og blevet mor.
Og skønne Alba på fire år betyder alverden for Geggo og resten af familien.
Alba giver mest hjertebanken
Det var også tydeligt, da Geggo for nylig svarede på spørgsmål fra sine mange følgere på Instagram. Her blev hun blandt andet spurgt, hvad hendes største frygt i livet er.
”Min største frygt i livet er uden tvivl, at der sker noget med Alba. Det er ikke sådan, at jeg går og er angst over det i hverdagen – slet ikke – men det er klart det, der giver mig allermest hjertebanken. At nogle eller noget skulle skade hende. Verden kan være et grimt sted. Og jeg ville dø for hende. Det, tror jeg, er meget normalt som forælder, lyder det fra Geggo.