13. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Grevinde Alexandra havde ikke sine sønner med til Parkinson Unity Walk: Se hvem hun havde med i stedet

Grevinde Alexandra.
Grevinde Alexandra.
Foto: Mikael Rieck
Grevinde Alexandra var glad for sit særlige selskab ved Parkinson Unity Walk.

Grevinde Alexandra har tidligere haft sine to sønner, Felix, 20, og Nikolai, 23, med, når hun har været på den årlige Parkinson Unity Walk.

Men ikke i år.

– De har deres egne ting, de skal fokusere på, nu er de så gamle – de er jo voksne og selvstændige mennesker, smiler Alexandra, da BILLED-BLADET møder hende på Frue Plads i København, hvorfra den halvanden kilometer lange gåtur starter.

Skønne veninder

Men hun går ikke uden selskab.

I år har hun følgeskab af en gruppe nære veninder.

– Det er nogle skønne veninder, jeg har kendt i mange år. Det er dejligt, de ville komme med og bakke op om sagen, siger grevinden.

Aexandra omgivet af veninderne.
Aexandra omgivet af veninderne.
Foto: Mikael Rieck

Veninderne er Elsa Adams, Claire Ross-Brown, Marianne Giske, Katrine Lorde, og Helle Witt.

Læs mere om: