13. dec. 2023
Af Caroline Andersen

Håbede du på at se Linde på Langeland? Derfor bliver det ikke sendt på TV 2

Sofie Linde
Sofie Linde
Foto: Bermuda Production/TV 2
Hvis du havde set frem til at komme i julestemning ved at se "Linde på Langeland – i julehumør" i aften, så bliver du desværre mødt af et andet program, der rydder sendefladen.

I aften er der ikke tid til hverken julestemning eller renoveringsprojekter på TV 2. De danske håndboldkvinder går nemlig på håndboldbanen i aften, når Danmark skal møde Montenegro i kvartfinalen.

I håndboldkampen skal det afgøres om, Danmark skal ende med et slutrundefarvel eller en semifinaleplads til Danmarks håndboldkvinder.

Det betyder, at håndboldkampen rydder hele sendefladen fra 20.20 til 22.45, hvor der også bliver sendt live fra eksperterne i TV 2-studiet. Det betyder, at Sofie Lindes juleprogram "Linde på Langeland – i julehumør" må vige pladsen.

Du kan dog se andet afsnit af "Linde på Langeland – i julehumør" på TV 2 PLAY, hvor Sofie Linde starter op et nyt malerprojekt i gangen på 1. sal, som skal være i samme farver som Palads biografen i København.

Det tredje afsnit af programmet bliver sendt på TV 2 d. 20. december kl. 20.40.

Læs mere om: