7. sep. 2023
Af Majken Munk

Hård tid: Jørgen Olsen dybt berørt

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Jørgen Olsen interviewes ved Eddie Skollers bisættelse
Musiker Jørgen Olsen var blandt gæsterne til Eddie Skollers bisættelse. Her satte han ord på, hvordan han den seneste tid har oplevet mange venner gå bort.

Torsdag den 7. september bisættes Eddie Skoller ved Messiaskirken i Charlottenlund.

Familie, venner og bekendt var mødt op for at tage afsked med entertaineren, der gik bort i slutningen af august.

Én af gæsterne var musiker Jørgen Olsen, der satte ord på sin ven og kollega Eddie Skoller.

Jørgen Olsen og Eddie Skoller har kendt hinanden siden 1971.

- Vi spillede de to hovedroller i ”Hair”. Eddie var meget mere fit, end jeg var. Jeg spillede ikke så meget tennis. Han har været meget eksemplarisk at arbejde sammen med, lød det fra Jørgen Olsen foran Messiaskirken.

Han fortæller, at de har holdt kontakten – og at de har set hinanden med et års mellemrum.

Det var en sorgfuld dag for Jørgen Olsen, der sendte hans tanker videre på en hård periode, han er inde i.

For han har på det seneste mærket, at mange af hans gode venner er gået bort.

- Der ryger mange lige for øjeblikket, som jeg har holdt meget af, og som har betydet utroligt meget for mig. Det huer mig sgu ikke. Men sådan er livet jo. VI skal jo alle sammen en dag sige farvel, lød det fra musikeren.

Læs mere om: