Halvanden måned før brylluppet har Silas Holst fået en dejlig overraskelse
2022 er et ganske særligt år for Silas Holst. For en uge siden fik han en barnedrøm opfyldt, da han vandt sin allerførste Reumert, og senere på sommeren skal den kendte danser giftes med kæresten Nicolai Schwartz.
Parret siger ja til hinanden 6. august, og her halvanden måned forud for brylluppet, har Silas Holst fået endnu en mindeværdig oplevelse.
Overrasket med polterabend
I denne weekend blev han nemlig overrasket af familie og venner med en forrygende polterabend.
Men på den festlige dag var flere af vennerne fra ”Vild med dans”. Mads Vad og Karina Frimodt var med til polterabend, mens hans tidligere dansepartnere Jakob Fauerby og Laura Drasbæk ligeledes var med på den festlige dag.
Bowling og brunch
Selskabet bestod blandt andre også af Julie Steincke samt Silas Holsts mor og veninden Louise Mahnkopf, der er mor til hans to børn.
På sociale medier kan man se, at polterabend-gruppen blandt andet brugte den hyggelige dag på at spise lækker brunch sammen samt teste bowlingformen af.